Weekender i storbyer er altid lidt tricky. Der er ikke ret meget som er åbent, alle andre turister er på museerne og det hele er bare lidt bøvlet. Hvad gør man så!? Ja, vi spiser.... Og sådan et måltid kan snildt strække sig over et par timer. Heldigvis havde vi også nogle venner som vi skulle mødes med - så perfekt undskyldning for maraton-frokost. Og som altid indtages søndagsfrokosten på
Le Square Trousseau
Min stedfar og jeg kaprede et bord udenfor i solen
Som I måske har opdaget, er det ikke første gang vi besøgte stedet - hvis ikke, kan I læse om det
her og
her).
Dugen er klar til at blive overmalet
Mens vi ventede på, at alle mødte op, fik vi lige lidt snacks
Og så til forretten - calamari med mayo!
Til hovedret følte jeg mig modig, og valgte frølår - der i øvrigt kan smage dejligt! De har lidt en spøjs tekstur, der minder om en blanding af torsk og kylling...
Og naturligvis valgte jeg fritter til!
Selvom jeg fik spist det hele, så var jeg altså lidt skuffet.
Især da jeg så min mors escalope de veau! Bøffen var tyk, sovsen rigelig (men ikke rigelig nok - det er den aldrig) og det hele godt. Jeg har lært af mine fejl, og vil fremover udelukkende bestille kalven! Ikke noget med at prøve nye ting der!
De gamle skulle have ost, og som på mange restauranter, får man det man kan spise.
Jeg valgte (naturligvis) PAVLOVA! med masser af bær, creme og andre gode ting!
Jeg havde heldigvis allieret mig med min mor, så hun tog over hvor jeg slap - og jeg kastede mig til gengæld over osten. Perfekt samarbejde!
Da vi ikke kunne trække den længere inviterede vi vores venner med tilbage til lejligheden - så kunne vi lige blære os igen...
Denne gang kunne vi sidde i gården og nyde livet. Og lidt bandol, der jo er latterligt billigt nede i Frankrig
Vi fandt nogle ret fede glas, som afslørede at vi altså boede hos en efterkommer af Marquis de Sade
Det var en virkelig hyggelig dag, og vi fik snakket om alt og ingenting. Og vi trængte virkeligt til en lille pause bagefter.
Da det var tid til at spise aftensmad fandt vi en restaurant, som vores "værter" havde anbefalet, men da vi kom derhen, så det simpelthen så trist ud udefra, at vi droppede det.
Efter lidt diskussion frem og tilbage besluttede vi, at vi bare skulle nappe nogle pizzaer (gisp) og spise dem i vores dejlige gård.
Mens vi ventede på pizzaerne, fik os lige en lille drink på en lokal bar.
Og så var det tid til pizza!
Pink Flamingo er en lille biks, med nogle sjove pizzaer - og som de selv siger, så er de ikke som de andre. Kombinationerne er lækre og utraditionelle, og selvom det var svært at vælge (måske især fordi vi ikke var voldsomt sultne), så fandt vi da hele 3 forskellige - og det var mere end rigeligt til os!
Den første var en marrokansk inspireret pizza
Og så en grønsagspizza - desværre opdagede jeg ved første mundfuld, at der var nødder på den
Og vores yndlings - and, gedeost og æble
Den smagte virkeligt godt. De andre to var da ok, men må indrømme, at den her inspirerede mig til nye og anderledes sammensætninger til fremtidige pizzaer og flammkuchen!
