Vi vågnede ret tidligt til et vidunderligt solskinsvejr, og Brixham lå og gjorde sig til i morgenlyset
Men vi skulle videre, så vi pakkede bilen og så var vi på vejen igen
Vi gjorde et kort stop i en lille by, Bodmin, for at finde kaffe - vi var desperate! Heldigvis viste Bodmin sa at være en hyggelig lille by med en charmerende kirke, hvor de tilfældigvis var ved at holde afskedsfest for deres præst
Jeg synes, det er sjovt med den slags spontane stop og de overraskelser og oplevelser, der følger med dem! Kirken var så flot indvendigt, og det var sgu også ret sjovt at tale med den snaksalige præst!
Vi skulle køre pænt langt den dag, og vi ville gerne nå frem før frokost, så speederen blev trykket i bund, og på inden tid var vi nede ved Mousehole
Mousehole er en ret lækker lille havneby, der ligger helt ude på kanten langs klippeskråningerne
Vi havde på forhånd tjekket udvalget af restauranter ud, og selvom udvalget af spisesteder desværre var en anelse begrænset, da det var søndag, så havde vi fundet den lille 2 fore street, der lød lige som noget for os.
Vi plads ude i baghaven
Vi var sultne, så jeg bestilte lynhurtigt nogle snacks vi kunne dele
Deres hvidløgsbrød (so old school!) smagte helt forrygende og er et must, hvis du kommer forbi!
Calamari med lækre grønsager
Gedeost med rødbeder, linser og salat
Til hovedret fik jeg lemon sole (rødtunge) med krydret smørsovs og citron
Det smagte helt forrygende, og fisken var perfekt stegt!
Min stedfar valgte grillede sardiner med bagte tomater og ærteskud
Osten var helt forrygende - de der englændere kan altså noget med ost!
Da vi havde ryddet fadet for ost og vinen var pimpet var det tid til at vende snuden mod vores endelige destination.
Kommer du til Mousehole - eller bare er i nærheden - kan jeg varmt anbefale et stop i byen, og især på 2 fore street, der også var charmerende indrettet!
Imens vi havde spist frokost var der blevet en anelse lavvande i havnen
Det gode ved at det var lavvande var, at vi lige kunne nå over til St. Michaels Mount om eftermiddagen, men det fortæller jeg meget mere om i næste blogindlæg!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar