Sunday Roast, London

Efter en formiddag med hele 2 (eller faktisk 3) markeder trængte vi til at hvile benene. Og nu det jo rent faktisk var søndag, så ville man da være et skarn, hvis man ikke lige kunne klemme en sunday roast ned... Da vi skulle afsted samme eftermiddag, tænkte vi, at det nok var smart, at vi spiste en sen frokost i nærheden af hotellet - og her kommer Jamie Olivers Fifteen ind i billedet! Det er egentligt et sted jeg længe gerne har ville prøve (nok mest for min nysgerrigheds skyld), og som jeg har hørt godt om, og nu det ligger lige rundt om hjørnet (næsten da) fra Hoxton, så kunne vi jo lige så godt prøve det af!

Fifteen ligger i en gammel fed bygning, nede af en vej, der er gemt lidt af vejen. Heldigvis ramte eftermiddagssolens stråler det smukt (det er lidt typisk at solen begynder at skinne i det sekund man skal indenfor og sidde).

Vi blev ret hurtigt enige om, at vi skulle have bobler - og at de skulle være engelske!

De smagte virkeligt godt!

Rummet er på sin vis delt op i to, hvor indgangsområdet er bar-/chill out-område som så går over i den "rigtige" restaurant

Nå, men tilbage til det vigtige! Til forret valgte vi at dele 6 østers med mandarin granité og aperol - det lød simpelthen for mærkeligt!

Jeg kaster mig noget skeptisk over det

Bund eller resten i håret!

Det smagte afsindigt godt! Der var en eller anden syg balance mellem den delikate østers, mandarinen (som jeg egentligt ikke er synderligt glad for) og aperol'en. Spørg mig ikke om hvorfor, men det var bare virkeligt godt!

Efter at have småspist hele dagen, var jeg ikke ret sulten, så jeg havde valgt en quiche med kuller og spinat, da jeg troede det var en lille elegant portion.

Det var det ikke!

Kæft der var meget mad! Især når man ikke er særligt sulten....
Men det smagte rigtig glimrende. Og salaten var dejlig frisk, hvilket hjalp en del på det!

Min mor havde kastet sig over en rigtig sunday roast, nemlig pork belly

Det var en kæmpe portion!

Uanset hvor meget vi begge spiste, blev der bare ved med at være enorme mængder tilbage på tallerknen. Til sidst måtte i kaste håndklædet i ringen og give op... Næste gang vi skal have sådan en søndagsfrokost, skal vi nok ikke småspise hele dagen op til, men i stedet være så sultne at vi vil kunne spise en hel ko. Vi fik heldigvis overbevist betjeningen om, at vi virkelig godt kunne lide maden, men at det bare var for store portioner (håber vi da).

Imens vi havde kæmpet en brav kamp mod madmængderne foran os var restauranten blevet fyldt godt op

Selvom jeg var så mæt at jeg skulle trilles tilbage til hotellet, kunne jeg ikke modstå fristelsen til en dessert. Eegentligt havde jeg kastet min kærlighed på en crumble, men den var der åbenbart nødder i, så det kunne jeg jo ligesom ikke spise. Tjeneren anbefalede mig i stedet deres bread pudding, en dessert jeg aldrig før har prøvet, men det skulle jeg så nu!

Den smagte overraskende godt! Sovsen - eller cremen om man vil - som brødet søbede rundt i, var en slags vanillecreme, og isen var en frisk vanilleis. Igen var det en alt for stor portion, så må med skam i stemmen indrømme, at jeg igen ikke kunne spise op...

Min mor bestilte engelske oste, som jeg gav en hånd med at spise

Sådan så de sørgelige rester af vores måltid ud

Glade og (over)mætte trillede vi derfra!

Fifteen er et super godt sted, og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg kommer der. Man kunne tydeligt mærke, at mange af den søndags gæster var stamgæster, stemningen var virkelig god, betjeningen kompetent og venlig og maden var skøn, omend lidt for rigelig efter min smag. Hvis du kunne have lyst til at vide mere om stedet, så tjek deres hjemmeside her.

Udenfor skinnede eftermiddagssolen smukt

Og med det var vores London-eventyr slut for denne gang....

Men vi kunne da lige nå at drikke lyserøde bobler i Heathrow Express-toget!

Brick Lane & Street Food, London

Nu skulle man måske tro, at vi havde været nok på marked for en dag - men næ nej! Vi skulle også på markedet på Brick Lane. På vejen kom vi forbi Albion på Boundary St., hvor vi håbede på at kunne få en lille morgenmad og en kop kaffe - desværre var der helt proppet, så vi droppede det. Men så kunne heldigvis stadig nyde synet af deres flotte frugt og grønt. Du kan læse mere om Albion her!

Ikke så langt derfra ligger Brick Lane, hvor der er et kæmpe marked (gaden er ret lang). Her er det muligt at finde alt mellem himmel og jord - og heldigvis viste det sig også, at man kunne finde noget lækker mad!

Vi var jo ved at være lækkersultne, og da vi så madboderne begyndte maven at rumle stille og roligt. Udvalget var stort, men vi var ikke et sekund i tvivl da vi så vognen med confit de canard-burgeren fra Frenchie. Prøv lige at se min mors smil

Så er der sat over til burger!

Jeg valgte at få min burger med røget cheddar.
Jeg beundrer lige mesterværket

Og så kastede jeg mig ellers over den!

YUMMI! Den smagte virkeligt godt!

Min mor var også ganske tilfreds med sin, der var med blåskimmelost og trøffelhonning

Behøver jeg at sige, at det kun kan anbefales? Tjek hvor Frenchie er på insta (men de er ikke særligt aktive)!

Således mætte og tilfredse tøffede vi videre ned af Brick Lane - vi nåede ikke særligt langt, før vi blev distraheret af madlugt inde fra en hal. Her åbenbarede der sig et syn for guder med masser af madboder med specialiteter fra hele verden

Nu havde vi jo lige spist, så vi kunne ikke rigtigt klemme mere ned lige der (tro det eller ej). Det var ret sjovt at se de forskellige specialiteter - både dem jeg kender fra lande jeg har været i, men også mere, for mig, ukendte retter fra lande jeg ikke besøgt (endnu)!

Rundt om hvert gadehjørne lader det til, at der er en lille guldgrube, der bare venter på at du skal udforske det. Vi måtte virkeligt udvælge hvilke små stier og sideveje vi ville se nærmere på - ellers var vi der nok endnu!

Vi var igen ikke nået særligt langt før vi blev distraheret af en pølsebod med nogle gigantiske hotdogs - vi skulle dog ikke smage

Da vi havde beundret pølsestegningen og omsider kiggede op så vi, at der lå endnu et marked lige ved siden af - det måtte vi se nærmere på! Hvor den første hal var genbrug og antikviteter (læs: gammelt ragelse en masse), var den anden hal tøj fra små designere, lidt genbrug og så lidt billeder - vi endte med at købe nogle ret fede fotografier af bl.a. en lego star trooper i London (det lyder helt åndssvagt, men det er et super billede!). Jeg glemte helt at tage billeder derinde [fy skamme, dårlig dårlig blogger]
Flere steder på er der også lige nogen som har stillet et lille anlæg - og evt. et par trommer op og giver et nummer

Sjovt nok faldt vi over endnu et madmarked i endnu en hal - og dette marked var en del større end de andre!

Prøv lige at se de raviolier der! Jeg salvede godt nok meget da jeg så dem (var bare SÅ mæt)

Eller de her ribs! Dem kunne jeg også godt have sat tænderne i!

Vi var ikke rigtigt sultne, men da vi faldt over tibetanske momos, måtte vi altså lige smage dem! Vi har ikke fået dem siden vi sidst var i Tibet, og det er altså en del år siden!

Forventningens glæde er stor!

Og åbenbart var forventningens glæde den største, for de smagte ikke super godt. De var lidt kolde og smagte ikke af det store (det gjorde chilisovsen til gengæld!). Måske smager momos bare kun godt i 3-5.000 m.o.h.!?

Udenfor sad en del og frådede de lækkerier de havde købt

Og med det sluttede vi med Brick Lane for at tøffe ned til Spittalfields, hvor der sjovt nok også var marked....

Inde på Spittalfields var der sjovt nok også madboder/-vogne. Jeg tror vist roligt, at vi kan konkludere at street food er en stor ting i London!